Min veninde kommer altid for sent

Når man bliver mor, så er tiden noget af det helligste, vi har. Vi værner om den og sætter stor pris på den. Det forventer vi også af vores venner og familier.

Spørgsmål:

Jeg har en veninde, som altid er kommet for sent til alting. Det har været acceptabelt i mange år. Men så har jeg efterhånden fået to drenge på 4 og 2 år. Og det er svært for mig at finde tid til venindeaftaler. Så når vi endelig laver en aftale, kommer hun altid for sent. Og det er ikke bare lidt for sent. Det er flere timer. Nogle gange giver hun besked. Andre gange kommer hun bare ikke. Hele eftermiddagen går så med at vente på, at hun kommer. Jeg har prøvet at fortælle det, men det hjælper ikke! Det irriterer mig, og jeg mister respekten for hende. Hun er en sød og loyal veninde, men mit morliv magter det ikke længere. Hvad gør jeg?

Medvirkende:

Vært: Esme Emma Sutcu
Gæster: Hjemmegående Therese Bach Eriksen, studerende Anna Due og studiekoordinator Anne Bjørn.

Skriv et svar